




- Vi var som klub meget overraskede i ugens løb over dommervalget til kampen mod FC København, sagde Brøndbys cheftræner, Steve Cooper, efter at Brøndby havde tabt 0-1 mod FC København søndag.
Her var det Jacob Karlsen, der stod med fløjten i kampen, og Cooper fortalte ydermere, at Brøndby overvejede at reagere forud for kampen.
FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, har ikke meget tilovers for denne kommentar, og han kalder den decideret 'voldsom'.
- I forhold til de ting, der blev sagt efter derbyet, er det jo lidt voldsomt at høre sådan et angreb efter dommerne fra Brøndby-lejren. Det var med cheftræneren (Steve Cooper, red.) i spidsen, siger Neestrup på et pressemøde.
- Altså hvad så? Skulle vi så have stoppet pokalfinalen, hvor det var med den samme dommer, der har masser erfaring. Dommerne må jo selvfølgelig selv finde ud af, om de finder sig i den kritik.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var, som Neestrup også fortæller, nemlig Jacob Karlsen, som dømte pokalfinalen mellem Silkeborg og FCK på MCH Arena.
- Jeg kan sige på FCK's vegne, at der også er en grænse for, hvor meget vi gider at høre om trænerkollegaer, der mener, at dommerne er med FCK. Det, synes jeg, er et alt for stort skridt at tage.
- Jeg skal skynde mig at sige, at jeg også selv har sagt ting. Men det, der blev sagt efter derbyet, sniger sig ind på en top-1 (over ting at sige om dommere, red.).
Jacob Neestrups tropper skal onsdag i aktion i Champions League, hvor Kairat Almaty venter.
Du kan se hele interviewet i toppen af artiklen.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
FC København
3F Superliga



























