2025-08-04 18:23:14

Neestrup om MFF-stikpille: For store til forudsigelig fanpleasing

Jacob Neestrup mener, at FC København er alt for stor en klub til at lave forudsigelig fanpleasing, som Malmö FF har haft travlt forud for tirsdagens brag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Malmø
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

- Min passion for Malmö FF er baseret på en klub med 120 års historie og traditioner. FCK er måske ... hvad kan man sige ... noget andet.

Forud for tirsdagens nordiske brag i Champions League-kvalifikationen forklarede Pontus Jansson, hvorfor han bestemt ikke bryder sig om naboerne på den anden side Øresund. 

I det hele taget har Malmö FF-spillerne de seneste dage ikke ligefrem forsøgt at skjule, hvad de mener om FCK.

Men det er ikke noget, der får Jacob Neestrup op i det røde felt. 

Det gør FC Københavns cheftræner klart, da Bold på mandagens pressemøde spørger ham til Malmös stikpiller. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Neestrup om MFF-stikpille: For store til forudsigelig fanpleasing
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- FC København er alt for stor en klub til at sidde på et pressemøde og lave forudsigelig fanpleasing. Det går jeg ikke ind i.

- Jeg har respekt for den modstander, vi skal spille imod i morgen (tirsdag, red.). De har jo haft kampfri, så der har været rigelig tid til at snakke. 

- Vi har respekt for den klub, som vi møder, også selvom det ligger tæt på København. Vi har respekt for det hold og de resultater, de har opnået sammen som gruppe og med deres træner, lyder det fra Jacob Neestrup. 

Ikke som et derby
For løvernes cheftræner er der i det hele taget ikke tale om en kamp, der kan sammenlignes med eksempelvis derbyet mod Brøndby. 

- FCK-Brøndby er et københavnerderby. Det er nogle kæmpe kampe med alt, hvad det indebærer. 

- I min tid som cheftræner har jeg spillet mod Brøndby 11-12 gange, tror jeg. Det her er mit første mod Malmö, så jeg synes ikke, man kan sammenligne det helt. 

- Jeg skal ikke kunne sige, hvor fansene står, men for mig er det en kvalifikationskamp til Champions League, og så er jeg sådan set ligeglad med, om vi skal spille mod en dygtig klub på den anden side af Øresund, eller om vi skulle have været en tur til Spanien eller Grækenland. 

- Vi skal bare gøre vores for at give os selv de bedst mulige chancer for at gå videre til næste runde. 

Tirsdagens opgør fløjtes i gang på Eleda Stadion i Malmö klokken 19.00, inden returopgøret spilles i Parken en uge senere. 

Det samlede vinder kan se frem til at møde FC Basel i playoff-runden til Champions League. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Annonce

35 kommentarer

Se kommentarer
Annonce