Super League -Neestrup sender hilsen til Panathinaikos-fans
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2026-06-16 20:22:00
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Neestrup sender hilsen til Panathinaikos-fans

Jacob Neestrup er ny cheftræner i Panathinaikos og har nu sendt sin første hilsen til klubbens fans. Her udtrykker den 38-årige dansker glæde over skiftet og ser frem til en god sæson i Grækenland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jacob Neestrup skifter Danmark ud med Grækenland.

Den tidligere FC København-træner blev for nylig præsenteret som ny cheftræner i Panathinaikos.

Siden offentliggørelsen har der ikke været en officiel udtalelse fra Neestrup, men det er der nu ændret på.

I et opslag på X fra Panathinaikos’ profil sender den 38-årige dansker en kort hilsen til klubbens fans:

- Hej alle fans af Panathinaikos. Lad os have en fantastisk sæson sammen. Jeg er virkelig glad for at være her, kom så PAO.

Bold har allerede beskrevet, at assistenttræner Stefan Madsen og FCK-analytiker Nicklas Rüsz Skousgaard Pedersen følger med cheftræneren til Athen.

Derudover blev det tidligere på ugen officielt, at Morten Mølkjær stopper som Danmarks U19-landstræner. Han bliver i stedet assistenttræner under Jacob Neestrup i Panathinaikos.

Panathinaikos sluttede denne sæson som nummer fire i den græske liga.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce