2025-08-04 20:05:00

Neestrup ser dansk selvmål: Sverige og Norge er smartere

Jacob Neestrup kalder det et selvmål for dansk fodbold, at der - modsat de andre nordiske lande - ikke er plads til at få et hvil i et tæt kampprogram.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Malmø
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

- Jeg forstår ham godt. Vi har spillet i lang tid, og det har været et godt tidspunkt for os at få et par dages pusterum.

Malmö-træner Henrik Rydström kan sagtens sætte sig ind i Jacob Neestrups frustration over, at svenskerne har en fordel forud for braget i Champions League-kvalifikationen.

Modsat FCK har Malmö FF ikke spillet kamp i weekenden, og de står derfor klar og friske til at give den fuld gas på Eleda Stadion tirsdag aften.

Efterfølgende var det de danske mestres tur til at afholde pressemøde, og her spurgte Bold Jacob Neestrup til den fordel, svenskerne har.

- Selvfølgelig kan han godt forstå mig. Alle kan forstå mig. Men det har ikke noget med kampen i morgen at gøre. Der er ingen undskyldning i morgen.

- Jeg har ikke noget problem med et tæt program, og både Claesson og Elyounoussi, som sidder her, kan spille tre, fire eller fem kampe i træk. Men 13? 13 kampe som en af de eneste ligaer i Europa af dem, vi sammenligner os med.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Neestrup ser dansk selvmål: Sverige og Norge er smartere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Derfor mener Jacob Neestrup også, at de andre skandinaviske lande har fat i den lange ende. 

- I dansk fodbold synes vi altid, at vi er lidt bedre end svenskerne og nordmændene, men på nogle punkter er de måske ved at være lidt smartere, end vi er. 

- Det er selvfølgelig et selvmål, at danske klubber - FC København i forhold til Malmö, FC Midtjylland i forhold til Fredrikstad og Silkeborg i forhold til Jagiellonia - spiller, når de andre ikke gør.

Derfor appellerer FCK-træneren igen til, at der bør gøres noget, så der bliver plads til en eller to pauser fra Superligaen, fordi det vil komme dansk fodbold til gode.

- Jeg siger ikke, at alle kampe skal rykkes, men ét eller to breaks, så du ikke skal spille 13 kampe i træk, ville gøre Danmark mere konkurrencedygtigt i forhold til at få flere end ét eller to hold med i et ligaspil.

FC København gæster tirsdag aften Eleda Stadion i Malmø, inden der en uge senere er dømt returopgør i Parken.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Annonce

36 kommentarer

Se kommentarer
Annonce