Kevin Diks har spillet samtlige positioner i FC Københavns forsvar.
I den seneste periode har den 26-årige hollænder primært optrådt som midtstopper, men hvor foretrækker Jacob Neestrup egentlig at bruge altmuligmanden?
Det spørgsmål svarede FCK-træneren på ved tirsdagens pressemøde forud for skæbnekampen mod Rakow Czestochowa.
- Han er en god spiller at have forstået på den måde, at han dækker hele vores bagkæde, og det vil han gøre i al den tid, han er her.
- Men som Kevin præsterer nu, så ser jeg ham som midtstopper. Det må jeg ærlig talt indrømme. Det er der, hvor vi føler, han giver mest til holdet lige nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er jo ikke tilfældigt. Han har også en evne til - 7, 9, 13 - at holde sig skadesfri. Han ser frisk ud, når han spiller, han er målfarlig på dødbolde, og han er dygtig til at sætte spillet, siger Neestrup.
Efterfølgende svarede FCK-træneren på, om Kevin Diks fortsat vil indgå i rotationen omkring stopper-positionen, når Nicolai Boilesen og David Khocholava er tilbage i fulde omdrejninger.
- Ja, selvfølgelig gør han det. Og det er sådan, at når alle spillere er klar, så er det de bedste, der spiller. Det er uanset, om du er midtstopper eller back.
- Kevin har set rigtig stærk ud som stopper, og det er vi glade for, fastslår Jacob Neestrup.
Kevin Diks har spillet i FCK siden sommeren 2021.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Champions League




































