2024-03-25 07:00:00

Nelsson havde problemer: En frustrerende tid

Victor Nelsson sætter her ord på en svær tid i Galatasaray, hvor uenigheder med klubben skabte en frustrerende tilværelse for danskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i landsholdslejren
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 31. runde

FT

GAL

1 - 0

HAT

Det går hurtigt inden for fodbolden, hvor man på ingen tid kan gå fra at svæve på en sky til at styrte direkte i graven.

Sådan har Victor Nelsson haft det i Galatasaray.

Den danske stopper har gennem sin tid hos den tyrkiske storklub i lange perioder været en af de sikreste på holdkortet.

Stort spil i defensiven gjorde, at man bare ikke kunne komme uden om danskeren.

Det stoppede dog brat i efteråret, da Nelsson løb ind i en stor nedtur.

- Det var frustrerende og svært.

Artiklen fortsætter efter billedet

SüperLig -Nelsson havde problemer: En frustrerende tid
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ordene fra Nelsson, som husker tilbage på en periode, hvor han lige pludselig røg på bænken.

- Der var nogle forskellige ting, der ikke lige klikkede, kan man sige. Men nu spiller jeg, og det går godt, og jeg er glad.

- Det var svært derhjemme. Jeg tror, at man kan spørge min kæreste om det. Det var en hård periode og rigtig svært. 

Nelsson har tidligere udtalt, at han i efteråret var vred og indebrændt over, at han lige pludselig blev smidt på bænken.

Det hjalp desuden heller ikke på danskerens humør, at Galatasaray også satte en stopper for et skifte til Sevilla for Nelssons vedkommende.

- Jeg ved, at når man kommer over på den anden side, er man styrket af det. Om det er fodboldmæssige årsager eller andre ting, er det ikke første eller sidste gang, at jeg kommer til at sidde på bænken. Det kommer jeg helt sikkert til i løbet af min karriere. 

- Her var det så en lidt anden situation, fordi det var noget mellem mig og klubben. Det var en svær periode, siger Victor Nelsson.

Hvad med Napoli?
Nu har piben så fået en anden lyd.

Victor Nelsson er igen inde i den tyrkiske varme nede i Istanbul.

Men er det tid til at prøve noget nyt?

Nelsson skulle nemlig have været tæt på et skifte til Napoli i januar.

Hvad kan du sige om interessen fra Napoli?

- Jeg vil sige, at der er mange rygter. Om det er mig eller andre spillere.

- Jeg ved, at det er det kedelige svar, men jeg prøver så godt som muligt at fokusere på, hvor jeg er nu. Om det er landsholdet eller Gala, prøver jeg at fokusere så meget på det, der er foran mig.

- Man ved jo ikke, hvad fremtiden bringer, overhovedet. Men lige nu er Gala det, jeg er glad for.

Her får Nelsson da også en masse at se til i den kommende tid, da der fortsat er meget på spil for Galatasaray.

- Vi har et mesterskab og en Super Cup, som skal vindes, når jeg kommer retur fra landsholdet. Så det er det, jeg vil fokusere på.

Bold+ viser den tyrkiske Super Cup-finale mellem Galatasaray og Fenerbahce, der skal spilles den 7. april i Tyrkiet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 31. runde

FT

GAL

1 - 0

HAT

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce