Spanien -Ni saudiarabiske spillere tager til Spanien
2018-01-22 06:52:25
Foto: Getty Images

Ni saudiarabiske spillere tager til Spanien

Villarreal, Levante og Leganes til deres førstehold har alle hentet en saudiarabisk landsholdsspiller på en lejekontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Et samarbejde mellem den spanske La Liga og både det saudiarabiske sportsministerium og fodboldforbund har udmøntet sig i en historisk aftale, der sender i alt ni saudiarabiske spillere til Spanien.

Tre af dem er hentet ind i førsteholdstrupper i La Liga. Således drager Yahya Al-Shehri til Leganes, Salem Al-Dawsari (billedet) tager til Villareal, og Fahad Al-Muwallad tager til Levante.

De tre overnævnte spillere er alle midtbanespillere og etablerede profiler på det saudiarabiske A-landshold, som til sommer dyster med Rusland, Egypten og Uruguay i indledende runde ved VM i Rusland.

Yderligere fire spillere, der kan betegnes som landsholdsboblere, tager på leje i Segunda Division – hos Sporting Gijon, Valladolid, Numancia og Rayo Vallecano, mens to saudiarabiske talenter er tilknyttet akademierne i Leganes og Villarreal.

Fælles for alle ni lejeaftaler er, at de varer sæsonen ud. 

Aftalen er historisk i den forstand, at suadiarabiske spillere kun i meget få tilfælde har spillet i udenlandske klubber, da de indtil nu ellers ikke har kunnet spille på landsholdet.

Annonce
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce