2. Division -Nogenlunde status quo i Rishøj-trup
2014-07-30 11:48:39
Foto: Rishøj

Nogenlunde status quo i Rishøj-trup

Sportschef Jesper Pedersen er godt tilfreds med, at Rishøj har holdt sammen på truppen. Indtil videre er der én afgang og én tilgang. Der kommer yderligere to spillere ind i 2. divisionsklubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rishøj har de seneste sæsoner markeret sig fint i 2. division, og mulighederne ser også fornuftige ud til den kommende sæson. I hvert fald er truppen stort set den samme som inden sommerferien.

Eneste ændringer er, at Andreas Albech er taget til Skive, mens man har hentet offensivspilleren Rasmus Tangvig i Roskilde KFUM.

- Han er hængende angriber, der også kan spille på kanten. Han er en type, som passer sindssygt godt ind til os, og en vi har kigget lidt efter med den speed, han har i benene, siger sportschef Jesper Pedersen til bold.dk.

Derudover har Rishøj testet to forsvarsspillere, Theis Jensen og Nis Launtoft Petersen.

- Theis har været skadet, så vi har ikke for alvor set ham an. Men så snart han er fit for fight, tager vi den derfra. Og Nis regner vi med, selvom det ikke er helt afgjort. Han har noget højde og drøjde, som vi lidt har søgt efter. Vi føler, at han har noget potentiale.

Jesper Pedersen er pr. 1/7 gået fra at være manager med ansvar for både træning og trup til ’kun’ at være sportschef. Det frigiver kræfter til at arbejde i kulissen.

- Jeg skal være med til gradvist at geare klubben og hele setuppet. Hvis vi pludselig kan spille med om en oprykning, så ville det være rart, at fundamentet er væsentlig bedre på plads, end det har været. I den kommende sæson tror vi på en top 4-placering for fjerde år i træk, siger Pedersen.

Sportschefen fortæller yderligere, at han regner med at hente endnu to spillere inden for den nærmeste fremtid.

kristian@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce