




Sønderjyske Fodbold leverede en imponerede afslutning på lørdagens 3F Superliga-kamp mod FC Midtjylland.
Midtjyderne førte 2-0, men en scoring i 83. minut af Mohamed Cherif bragte spænding tilbage i opgøret.
Et par minutter efter gjorde Sefer Emini det til 2-2 via et langskud, men linjedommeren havde løftet flaget for offside.
Lirim Qamili stod i en ulovlig position, da hans landsmand sparkede på mål. Selvom Qamili ikke rørte bolden, mente dommerne at han påvirkede spillet tilstrækkeligt til, at målet ikke skulle stå.
Efter et VAR-tjek stod kendelsen ved magt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sønderjyske-træner, Thomas Nørgaard, gav efter kampen sit syn på kendelsen.
- I selve situationen har jeg svært ved at finde hoved og hale i det. Jacob Karlsen (fjerdedommer, red.) ude på siden gør alt, hvad han kan for at holde os informeret, men det er svært at finde ud af, hvad det var.
- Efter kampen har jeg været inde og tale med dommerne. Jeg er ikke helt enig i den forklaring, jeg har fået, men jeg har stor respekt for, at Jens (Maae, red.) og de andre kiggede os i øjnene og fortalte, hvordan de så det, og hvordan deres dialog havde været, og så er den egentlig ikke længere fra min side, siger Thomas Nørgaard til Bold og den øvrige skrevne presse.
Sønderjyske-træneren kunne dog glæde sig over, at Olti Hyseni i 89. minut gjorde det til 2-2, som blev slutresultatet.
De lyseblå fra Haderslev indtager en aktuel tredjeplads i 3F Superligaen.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere

FC Midtjylland
Sønderjyske
3F Superliga








































