Menneskerettighedsgruppen FairSquare har anklaget FIFA-præsident Gianni Infantino for at bryde etiske regler, og har derfor indsendt en formel klage til FIFA's etiske komité.
Nu får de opbakning fra Norge.
Det norske fodboldforbund (NFF) oplyser, at de bakker op om klagen, der er rettet mod FIFA-bossen.
Det skriver NRK.
Sagen handler om, at Infantino ved VM-lodtrækningen i december 2025 overrakte en nyoprettet fredspris til USA’s præsident Donald Trump, hvilket nogle mener er i strid med FIFA's etiske regler om politisk neutralitet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vurderer, at vi vil støtte det, og vi vil sende et brev til FIFA og bede den etiske komité om at behandle klagen, siger NFF-formand Lise Klaveness ifølge NRK.
Det norske fodboldforbund vil samtidig have afskaffet den såkaldte FIFA-fredspris.
- Vi vil absolut have den lagt ned. Den har ingen forankring i FIFA-kongressen og ligger uden for FIFA's mandat, lyder det fra Klaveness.
Du kan læse mere om sagen her.

VM
Norge

































