Allerede nu er det kendt, at AaB's Frederik Børsting har indgået en aftale med Brann i den næstbedste norske række, når sæsonen er ovre.
Børsting har dækket et hav af pladser for AaB, og i denne uge er en ny alsidig spiller kommet til AaB i form af islændingen Gudmundur Thorarinsson.
Thorarinssons ankomst kommer dog næppe til at fremskynde Børstings forestående exit fra det nordjyske, siger Børsting til Nordjyske.
- Af hvad jeg ved, ændrer det ikke noget for mig, det er egentlig, det eneste jeg har fået at vide. Nu kommer han, og vi var en lidt smal trup i forvejen, så at få noget kvalitet ind i den situation, vi står i, er vist kun godt, siger Børsting til Nordjyske.
Han medgiver at han står mellem AaB og Brann, som må finde den bedste løsning, men uanset hvad, så vil han give sig 100 procent.
Børsting er en del af AaB's trup til søndagens kamp mod Silkeborg IF. Den spilles klokken 14.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga
































