FC København får ikke det ønskede antal udebanetilhængere med til Brøndby torsdag aften.
Brøndby har været nødsaget til at begrænse udebaneafsnittet til 1.500 tilskuere, i stedet for de 2.100 billetter, der oprindeligt var allokeret FC København.
De har med andre ord tilbagekaldt 600 af de billetter, som FCK-fans allerede havde købt.
Ændringen sker af sikkerhedsmæssige grunde, og Brøndby er ikke lykkedes med at finde alternative løsninger, som sikrer adgang til 2.100 FCK-fans.
Det finder FC København meget kritisabelt. Det skriver de i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- FC København har modtaget en omfattende gennemgang af forløbet, der nu ender med, at 600 billetter skal annulleres med 29 timer til kampstart. Det er dybt frustrerende.
- Situationen er under al kritik, og F.C. København finder det stærkt problematisk, at Brøndby IF ikke har formået at sikre sig de nødvendige tilladelser til at afvikle playoffkampen med et fuldt udebaneafsnit.
600 FCK-fans ender altså med at må se derbyet andetsteds. Inden længe vil de modtage en besked om, hvad der helt nøjagtig skal ske omkring torsdagens kamp.
Dem der ikke længere har en aktiv billet, får en gratis kande øl eller sodavand på Old Irish Pub.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere

FC København
Brøndby IF
3F Superliga


































