2026-05-20 22:50:10

Southampton reagerer: Ekstremt skuffende udfald

Southampton mener, at deres straf er ude af proportioner. Samtidig erkender de sagens alvor. Nu vil de fokusere på at genopbygge tilliden til deres fans. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Av, Southampton. 

Championship-mandskabet har været flyvende på det sidste, og de stod med en gylden mulighed for at vende tilbage til Premier League. 

Den mulighed er nu forduftet, selvom de egentlig kvalificerede sig til den afgørende playoff-finale. 

Den såkaldte 'spygate' har nu fået sin afgørelse, og det er endeligt besluttet, at Southampton taberdømmes for 'at spionere' på tre modstandere i løbet af sæsonen - senest Middlesbrough forud for semifinalerne. 

Det har EFL gjort klart. 

I forbindelse med dommen har Southampton udgivet et længere skriv.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Southampton reagerer: Ekstremt skuffende udfald
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

- Dette er et ekstremt skuffende udfald for alle med tilknytning til Southampton FC. 

- Vi ved, hvor smertefuldt dette øjeblik er for vores fans, spillere, ansatte, kommercielle partnere og det bredere lokalsamfund, som har støttet holdet gennem hele sæsonen, og vi vil endnu en gang beklage over for alle, der er blevet berørt af dette.

- Selvom vi fuldt ud anerkender alvoren i sagen og den opmærksomhed, den har medført, har klubben hele tiden ment, at den oprindelige sportslige straf var ude af proportioner — et synspunkt, som mange i fodboldverdenen også har delt i løbet af de seneste 24 timer.

Herefter retter klubben en stor tak rettet mod klubbens fans, hvorefter de afslutter skrivet med følgende. 

- Southampton FC har en stolt historie og et stærkt fundament, men det står klart, at tilliden nu skal genopbygges. 

- Det arbejde begynder med det samme. Klubben vil nøje evaluere de begivenheder, der har ført os til dette punkt, lære af dem og tage de nødvendige skridt for at komme ansvarligt videre.

- Selvom dette er en smertefuld aften, vil denne fodboldklub reagere med ydmyghed, ansvarlighed og beslutsomhed for at rette op på situationen, skriver de. 

Læs mere om den vilde sag her

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce