2026-04-08 14:15:00

Ny ildebrand for Cooper: Virkelig frustrerende

- Jeg troede ærligt talt, da vi scorede målet, at vi ville folde os ud, men vi gjorde det modsatte i anden halvleg, udtaler Steve Cooper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Farum
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

1 - 2

FCM

Brøndby IF kunne endelig fejre et mål tirsdag aften mod FC Nordsjælland.

Det var første gang i syv kampe og første mål i 2026.

En stor lettelse for alle i og omkring Brøndby. Særligt fansene som febrilsk havde råbt 'skyyyd' undervejs i første halvleg, når Brøndby-spillerne kom frem til bare den mindste skudmulighed.

Steve Cooper kunne godt glæde sig over Jacob Ambæks scoring og håber, at det kan være et lille rygstød frem mod de næste kampe.

- Forhåbentlig, og det havde været bedre, hvis vi havde fortsat den gode præstation, og Vallys havde scoret på den chance. Men det er hårdt for mig at tænke på den måde lige nu, for jeg er så skuffet over anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ny ildebrand for Cooper: Virkelig frustrerende
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Det var bare slet ikke på niveau, hvor vi skal være, og hvor jeg ønsker og forventer, vi skal være.

- Man kan spille dårligt uden bolden. Man skal ikke, men man kan, og hvis man gør det, skal man give alt, og det gjorde vi ikke, siger Steve Cooper til Bold og den øvrige presse.

Målet skulle have været et vendepunkt, men for BIF-træneren føltes det som det helt modsatte tirsdag aften.

- Jeg troede ærligt talt, da vi scorede målet, at vi ville folde os ud, men vi gjorde det modsatte i anden halvleg.

- Det er som om, at vi slukker en brand et sted, og så starter en ny et andet sted, og det er virkelig, virkelig frustrerende.

Lige pludselig havde Brøndby nemlig meget svært ved at forsvare sig.

De havde blot lukket to mål ind i samme periode, hvor de ikke havde scoret, men antallet af indkasserede mål i foråret blev fordoblet mod FCN, hvilket irriterer den walisiske træner.

- Det føles som om, at vi taber kampe på forskellige måder - selv uafgjorte kampe føles også som nederlag. Vi har nærmest ikke lukket mål ind, siden vi kom tilbage fra vinterpausen, og så ser man, hvordan vi forsvarede i dag (tirsdag, red.), og det er virkelig frustrerende.

Steve Cooper og Brøndby ligger på sjettepladsen i 3F Superligaen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA

Hattrick | Afsnit 138

Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.

Læs mere
-8:06

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

1 - 2

FCM

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce