2022-08-13 06:31:01

Ny skuffelse for FCK: Det har været elendigt

Med nederlaget til Randers har FC København nu tabt tre ud af fem kampe, og det er elendigt, lyder det fra Rasmus Falk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

FCK

1 - 3

RAN

47'
10
Valdemar Lund
Mål
58'
11
Marvin Egho
Mål
60'
12
Frederik Lauenborg
Mål
70'
13
Hugo Andersson
Mål

Fredag aften blev det til et nederlag på 1-3 for FC Københavns vedkommende, da de på hjemmebane tabte til Randers i 3F Superligaen.

Københavnerne har dermed tabt tre ud af fem kampe, og det viser, at FCK ikke har formået at finde stabilitet i deres titelforsvar.

Det fortæller midtbanekreatør Rasmus Falk, som var tydelig skuffet over endnu et nederlag.

- Vi har svinget for meget. Først har det været godt, og så har det været elendigt. Vi skal virkelig tænke over, hvorfor det er så simpelt at slå os.

- Jeg har ikke noget svar på, hvorfor det er sket, fordi der skulle ikke have været så stor forskel.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ny skuffelse for FCK: Det har været elendigt
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

- Jeg lavede en fejl, så Randers fik scoret til 1-1. Vores reaktion var ikke god nok, og vi formåede ikke at komme ind i kampen igen, og lige pludselig stod der 1-3.

Cheftræner Jess Thorup havde også svært ved at forstå, hvordan det kunne blive til et nyt nederlag, efter det i den seneste runde blev til en storsejr på 4-1 over rivalerne fra Brøndby.

- Vi havde sat en barre efter den sejr, som vi skulle følge op på, men det fik vi ikke gjort.

- Det kan vi ikke leve med. Jeg skal tage det største ansvar, men jeg havde håbet, at der var nogle inde på banen, som kunne stille sig op og sige "følg mig", når det ikke gik godt.

I Randers-lejren var der et helt andet humør, da cheftræner Thomas Thomasbergs tropper nu er i gang med en god stime i Parken.

- Nu har vi gjort det tre ud af fire gange. Vi kan ikke vinde mod FC Midtjylland, men vi har haft godt fat i FCK nogle gange.

- Denne gang spillede vi en fin anden halvleg, hvor vi var det bedste hold, lyder det fra Thomasberg med et smil.

Med sejren i Parken er Randers fortsat ubesejret i denne sæson, hvor kronjyderne ligger på tredjepladsen.

FCK må nøjes med en syvendeplads efter den skuffende start på sæsonen.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

FCK

1 - 3

RAN

47'
10
Valdemar Lund
Mål
58'
11
Marvin Egho
Mål
60'
12
Frederik Lauenborg
Mål
70'
13
Hugo Andersson
Mål
Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce