Donny Gorter er ny mand i Viborg, og den hollandske venstreback glæder sig over endelig at have fundet en klub efter et stressende transfervindue. Hollænderen har tidligere spillet ni Superliga-kampe for AaB og mener, at den danske fodboldrække holder højt niveau.
- Jeg havde en virkelig god tid i Aalborg, og jeg håber, at tiden i Viborg bliver ligeså god. Jeg synes, niveauet i Danmark er godt og er det samme som i Holland, siger Donny Gorter til Viborg Folkeblad.
- Jeg håber, jeg vil blive vigtig for holdet og forhåbentlig spille mange kampe. Det er, hvad jeg arbejder hårdt for, siger hollænderen.
Gorter var i dag med til at slå AaB med 4-1 i en reserveholdskamp, hvor hollænderen leverede en assist. Hans kontrakt med Viborg løber til udgangen af 2016.


Viborg FF
3F Superliga






























