2025-08-13 07:19:36

Nye regler for dommerpåsætning i La Liga: Skal lette presset

Fra den kommende sæson af La Liga og Segunda Liga, vil dommerpåsætningen først ske dagen inden den pågældende kamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Dommerne var meget i fokus i seneste La Liga-sæson.

Det er de sådan set altid, men særligt Real Madrid TV's kampagne mod dommerne fyldte meget.

Det kom blandt andet til udtryk inden Copa del Rey-finalen, hvor dommeren Ricardo de Burgos Bengoetxea var ude at sige fra over for videoerne, fordi det havde personlige konsekvenser for ham og hans familie.

Der havde nemlig i dagene op til været en kritisk video af dommerbeslutninger af Bengoetxea, der var gået FC Barcelonas vej.

For at hjælpe dommerne endnu mere og samtidig gøre det sværere for Real Madrid TV har det spanske fodboldforbund og dommerkomitéen besluttet, at dommerpåsætningen først sker dagen inden en kamp.

Det betyder, at for eksempel til kampe, der spilles fredag, bliver dommerne offentliggjort torsdag - senest klokken 16.00. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Nye regler for dommerpåsætning i La Liga: Skal lette presset
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var flere situationer i seneste sæson, hvor dommerne blev mødt af et stort pres og mere til.

I en kamp mellem Osasuna og Real Madrid hev José Luis Munuera Montero det røde kort frem og viste til Jude Bellingham.

Det førte til, at han modtog dødstrusler og hadefulde beskeder mod både ham og hans familie. Dommeren blev for en stund taget ud af tjeneste og fortalte senere hen, at han måtte lukke sig inde derhjemme.

Med det nye tiltag håber man, at uger med pres op mod en kamp aftager.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!

Drømmeklubben | Afsnit 5

Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.

Læs mere
-34:53

Tror du, du kan mestre La Liga?

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce