2022-09-16 14:02:01

Nyt CL-format fra 2024: Få overblikket her

Der er fra 2024/25-sæsonen 36 hold med i Champions League, og her kan du få overblikket over, hvordan turneringen afvikles.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I 2021 meddelte UEFA, at Champions League-formatet, som vi kender det nu, er fortid fra 2024.

Her udvides turneringen fra 32 til 36 klubber, og det er den igangværende sæson i Europa, som afgør, hvor mange klubber de respektive lande kan få med i turneringen jævnfør koefficientlisten - som du kan læse mere om HER.

Champions League bliver ikke med otte grupper, som vi kender det i dag, men i stedet i et liga-format, hvor alle klubber møder otte andre klubber i otte kampe - fire hjemme og fire ude.

De otte klubber, som ender øverst i ligaen, er kvalificeret til knockout-runden, mens klubberne, der ender nummer ni til 24 spiller playoff kampe om de sidste otte pladser i knockout-runden.

Fire ekstra klubber med 
Der uddeles altså fire ekstra pladser til Champions League i forhold til i dag, og her kan én af pladserne komme dansk fodbold til gode, som det er nu.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Nyt CL-format fra 2024: Få overblikket her
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Én af pladserne går til den klub, som ender på tredjepladsen i den nationale turnering, som ligger nummer fem på UEFA's koefficientliste. Det er lige nu Frankrig, og nummer tre i Ligue 1 vil altså ryge direkte i Champions League i dette format.

Én plads kommer i Champions Path, altså den del af CL-kvalifikationen, som kun tæller nationale mestre, som ikke er direkte kvalificeret til turneringen - heriblandt de danske mestre.

De sidste to pladser går til de nationale turneringer, som har hentet flest koefficientpoint i seneste sæson. Pladsen går til den klub i den respektive liga, som slutter lige uden for de hold, som kvalificeres direkte til turneringen. Hvis det eksempelvis bliver engelsk fodbold, vil den klub, som ender nummer fem i Premier League, være direkte kvalificeret til Champions League sammen med top fire. 

Europa League og Conference League ændres også
Det er ikke kun Champions League, som ændres og udvides - det samme gør sig gældende for Europa League og Conference League.

De to ligaer udvides også til 36 klubber, og Europa League får samme format som Champions League - altså med otte kampe i liga-strukturen og derefter muligt deltagelse i knockout-fase.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce