


Den gensidige respekt fyldte luften, da Erling Haaland og Jude Bellingham krydsede klinger i VM-kvartfinalen mellem Norge og England.
De to verdensstjerner har en fælles fortid i Borussia Dortmund, og mens Haaland ikke kom på tavlen i Miami, scorede Bellingham begge mål for Thomas Tuchels mandskab, der hentede en sen 2-1-sejr.
Efter kampen blev Erling Haaland spurgt ind til Jude Bellingham, og så kastede nordmanden ellers roser i retning af sin tidligere holdkammerat.
- Jeg er ikke overrasket over, at han scorer to mål i dag og præsterer, som han gør. Det eneste, jeg nogle gange synes, er, at han får lidt for meget kritik, fordi han ikke scorer nok mål, eller hvad det nu må være.
- Jeg synes ikke, han fortjener det, for han er en af de bedste i verden. Han er midtbanespiller, men han scorer stadig mål, og han formår stadig at drible forbi hver eneste spiller på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er bare ros til Jude. Jeg synes, han er fantastisk. England er heldige, Madrid er heldige, for alle ville gerne have en Jude på holdet, lød det fra Manchester City-angriberen ifølge ESPN.
Erling Haaland nåede at komme på tavlen syv gange ved VM.
Jude Bellingham står noteret for seks scoringer.
England møder Argentina i semifinalen på onsdag kl. 21.00.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
FIFA VM
England
Norge

































