





Christian Eriksen rundede torsdag aften sin landskamp nummer 145 for Danmark, men det var ikke fra start.
For bare fjerde gang i historien blev midtbanespilleren skiftet ind i en kvalifikationskamp, efter at han slet ikke var en del af den seneste samling, fordi han stadig var klubløs efter kontraktudløb i Manchester United.
Siden har Eriksen skrevet under på en aftale med den tyske Bundesliga-klub Wolfsburg, hvor han stadig har sin første startplads til gode.
- Det er jo nyt. Det var det samme i weekenden i klubben, hvor det også skete i pausen, forklarede landsholdsstjernen oven på Danmarks 6-0-sejr over Belarus.
Hvordan har du det med at starte ude?
- Jeg vil gerne starte inde. Jeg tror, alle har det sådan. Selvfølgelig respekterer man trænerens beslutning, men jeg tror samtlige spillere, der er med på landsholdet, vil starte inde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu har du måske en lidt anden status end de fleste?
- Alle er fodboldspillere. Det er træneren, der bestemmer, og så er det ligemeget, hvilken status du har, eller hvad du hedder. Du bliver dømt på, hvordan du spiller fodbold, og hvordan det ser ud på banen.
Eriksen kom på banen i pausen, hvor han erstattede 19-årige Victor Froholdt, der bliver ved med at banke på for en fast plads på den danske midtbane.
Undervejs kom den 33-årige profil frem til en stor chance, ligesom han var klar til at sparke et straffespark, som VAR dog gik ind og omstødte.
Spørgsmålet er så, om han er udset en rolle fra start, når Grækenland gæster Parken på søndag. Men så langt fremme var Eriksen ikke.
- Det skal du spørge Brian om. Jeg ved ikke, hvad der skal ske på søndag, andet end at vi skal spille foran et fyldt Parken, underholde fansene og få tre point.

Christian Eriksens kollaps
Hattrick | Afsnit 96Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.
Læs mere

Belarus
Danmark
VM kval. UEFA



































