2025-07-10 06:26:56

Nyt Messi-show sørgede for Inter Miami-sejr

Natten til torsdag sørgede Lionel Messi med sine to scoringer for en 2-1-sejr til Inter Miami over New England Revolution i MLS.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 22. runde

FT

MIA

2 - 1

NSC

Inter Miami har nogle kampe, de skal have indhentet.

Deltagelsen i VM for klubhold har efterladt en del kampe, der skal spilles, for at de kan holde trit med de andre MLS-hold.

En af kampene blev spillet natten til torsdag, og det var lige som så mange andre gange med Lionel Messi i hovedrollen, da de mødte New England Revolution.

Efter 27 minutter dumpede en bold tilfældigt ned i feltet foran argentineren, og han havde ingen problemer med at flugte den hoppende bold ind med vristen.

Kort efter skulle der en Barca-relation til at åbne forsvaret. Sergio Busquets spottede Messi, som tog et lille forfinteløb, inden argentineren blev spillet perfekt i dybden.

På kanten af feltet fra en halvspids vinkel tøvede Messi ikke. Han sparkede resolut bolden i kassen og gjorde det til 2-0. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Nyt Messi-show sørgede for Inter Miami-sejr
Foto: Dale Zanine/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var fjerde MLS-kamp i streg, at Lionel Messi kunne notere sig for to mål, mens han i den mellemliggende periode under VM for klubhold også var på tavlen.

New England fik scoret mod slutningen, men pillede ikke ved, hvor de tre point skulle hen. Kampen endte 2-1.

Inter Miami har 35 point efter 18 kampe. Det er syv point fra førstepladsen med tre kampe mindre.

Du kan se Lionel Messis mål nedenfor.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 22. runde

FT

MIA

2 - 1

NSC

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce