


Efter en række knap så gode præstationer viste det danske landshold opløftende takter fredag aften.
Her vandt Kasper Hjulmands tropper med 2-1 over Slovenien og sikrede dermed billetten til EM-slutrunden i sommeren 2024.
Ifølge midtbanespilleren Christian Nørgaard var den flotte præstation kulminationen på en god uge i Helsingør, hvor holdet fik begravet den nervøse stemning.
- Der var nogle ting, der blev italesat i starten af ugen, så folk ikke var i tvivl. Der har været topintensitet, god kvalitet, og folk har været aggressive til alle træningspas.
- Det har været en fed stemning at være en del af. Folk kunne også være kommet ind med en nervøs stemning på grund af de ting, der er sket, men vi fokuserede på hinanden og på at stå sammen, siger Nørgaard.
Artiklen fortsætter efter billedet

Grundet karantæne er Brentford-spilleren ikke med i den sidste EM-kvalifikationskamp mod Nordirland, som spilles på mandag.
Det afholder ham dog ikke fra at vurdere, hvad Danmark kan bruge kampen til.
- Det handler om at fortsætte det, vi startede i dag. Det var som om, at det var lidt en streg i sandet.
- Nu vil vi måske ikke en gang finde det gamle udtryk, men måske snarere starte et nyt udtryk, og det skal man kunne se igen mod Nordirland, så vi ikke står med en flad fornemmelse, afslutter Nørgaard.
Mandagens kamp mellem Nordirland og Danmark fløjtes i gang klokken 20:45.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


EM
Danmark



































