- Vi skal være åbne for alle spillere, der kan hjælpe os. Hvis vi har målsætninger, så er vi nødt til det. Vi spillede mod Brøndby, Midtjylland og København, som er virkelig stærke igen. AGF er de forsvarende mestre, Nordsjælland har et vidunderligt hold, så er der ikke så mange pladser tilbage.
Sådan lød det fra Alexander Zorniger i Viaplay-studiet efter Superliga-nederlaget mod Viborg FF.
Zorniger var utilfreds med manglende forstærkninger i OB-truppen, mens han samtidig var skeptisk over for målsætningen om top seks med den nuværende trup.
Seks dage senere offentliggjorde OB, at tyskeren var fortid i klubben.
I den forbindelse er sportsdirektør Troels Bech blevet forholdt interviewet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jamen, vi har haft jævnlige samtaler – også omkring mediepræstationer. Vi er jo ikke altid enige om, hvordan det skal gøres. En gang imellem så fører det til, at man siger, at der er nogle forventninger med den kommunikationsstrategi vi har, at vi kan efterleve det, siger Bech og uddyber:
- Det kan eksempelvis være, at jeg ikke udtaler mig om kampens beslutninger, taktiske dispositioner eller holdudtagelse, og at en træner ikke udtaler sig om transfers, fordi det nu engang er forskellige ansvarsområder. Der har vi gentagne gange også måttet hæve stemmen og en gang imellem sætte flaget op og sige: 'Det der, det er ikke dit område'.
Hvad synes du om Zornigers udlægning i sidste uge?
- Jeg kan godt mærke, hvor det mest interessante ligger lige nu, og det er at finde den enkelte episode. Det vil være uordentligt, mere uordentligt end ordentligt af mig at gå ind i den.
- Men jeg kan starte med at sige, at det principielle er, at en målsætning ikke kan ændres fra uge til uge. Den kan ikke ændres af en mellemleder, som en træner er. Det er klubbens øverste ledelse, der laver det arbejde, og det skifter vi ikke fokus ved.
I forbindelse med offentliggørelsen af Thomas Thomasberg fortalte Troels Bech, at beslutningen om Zornigers fyring blev taget tirsdag på et møde med klubbens øverste bestyrelse.
- Det har været lige så stor en faktor, at nogle af de deltagende i det møde lige var vendt hjem fra ferie om mandagen, og de havde nogle informationer – og ville gerne have flere. I det forløb når vi frem til den her konklusion.
Thomas Thomasberg-æraen starter for alvor mandag aften, når OB møder Sønderjyske.
Holdet fra Ådalen skal forsøge at rejse sig efter Superliga-premieren, som endte med et nederlag til Viborg FF.

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mere
OB
3F Superliga


























