3F Superliga -OB: Kadrii var meget utålmodig
2015-05-25 08:53:57
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

OB: Kadrii var meget utålmodig

OB kan ikke genkende Bashkim Kadriis billede af sin genoptræning. Der blev brugt de ressourcer, der skulle, siger fynboerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bashkim Kadrii langer i dagens udgave af BT ud efter OB, som han ikke mener behandlede ham godt nok, da han var korsbåndsskadet. Kadrii var blandt andet nødt til, bag om OB’s ryg, at besøge specialister for at få den rette behandling.

Kadrii gætter selv på, at det var fordi OB ville spare penge, at de ikke ville sende ham til specialist, men det afviser OB.

- De problemer, han oplevede, har ikke noget med genoptræningen at gøre. Der er blevet brugt de ressourcer, der skulle bruges, og vi havde ikke nogen bevillingsmæssige problemer. Det var ikke sådan, at ledelsen i OB stod og sagde, at vi ikke kunne gå penge til at få ham genoptrænet, siger klublæge Christian Villberg til BT.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at han har en opfattelse af, at han er blevet dårligt behandlet, for det synes jeg absolut ikke, at hen er blevet. Han er en meget utålmodig mand, og for at sige det rent ud er det ikke altid, at han forstår sammenhængen, supplerer sportsdirektør Jesper Hansen i BT.

Kadrii var under hele forløbet i kontakt med Mathias Zanka, der har haft samme skade, men var længere fremme på givne tidspunkter end Kadrii. Ifølge Villberg kan man dog ikke sammenligne personers skade, da forløbene er individuelle.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce