Den 29. januar præsenterede OB en ny venstreback i klubben.
Således skiftede Joel King, der hidtil havde tørnet ud for hjemlandets Sydney FC, til fynboerne, og Joel King har gjort det glimrende i forårets kampe, hvor han hidtil har startet inde i alle fire kampe.
Og den 21-årige back mener, at skiftet til OB har betydet et skridt op spilmæssigt i forhold til tiden i Sydney.
- Nu har jeg spillet fire kampe i klubben, og jeg har erfaret, at niveauet i ligaen er så højt, som jeg havde håbet på. Så jeg er rigtig glad for at være skiftet til OB. Det er ikke kun i ligaen, niveauet er højere, jeg synes også, at træningsniveauet i OB er højt, og jeg føler, at jeg udvikler mig hver dag her i klubben, fortæller King i et interview til klubbens hjemmeside.
Det er ikke kun på banen, at niveauet i Superligaen er højere end den australske, mener King. Også på lægterne gives der mere gas.
- Det er mere fanatisk end i Australien. Stemningen er mere intens, fansene synger højere, og folk er mere passionerede omkring det at være fan af klubben. Så det er lidt anderledes, end jeg oplevede det i Australien, men jeg kan virkelig godt lide det, fortæller King.
Joel King skal sammen med holdkammeraterne forsøge at fyre op for hjemmepublikummet, når de søndag tager mod Vejle i grundspillets sidste kamp i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga



































