



De havde håbet på et mirakel i Paris, men det endte i stedet i en regulær skuffelse.
Arsenal havde sat næsen op for at levere et stort resultat mod PSG, men det gik ikke, og derfor misser London-klubben finalen i Champions League.
Og det gjorde ondt på Arsenal-spillerne.
Ved slutfløjt kunne man se flere af spillerne smide sig i græsset over nedturen, og skuffelsen var da også til at spore hos anfører Martin Ødegaard.
- Vi gav den virkelig gas, startede kampen rigtig godt, var på forkant, havde momentum og skabte nogle store chancer. I sidste ende var det ikke nok.
- Jeg synes, vi gjorde det godt mellem straffesparksfelterne, men inde i felterne var vi ikke gode nok over de to kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Stor ros til deres målmand, der lavede nogle fantastiske redninger, siger Martin Ødegaard til TNT Sports.
Nu må Arsenal se fremad efter en sæson, hvor man igen ikke ender med et trofæ.
Denne gang var man dog tæt på triumfen i Champions League, men det skal blive bedre næste år.
- Vi må lære af det her. Vi gør mange gode ting, men det er ikke nok, især foran mål, hvor kampene afgøres. Det er der, vi skal være endnu skarpere.
- Vi vil bruge denne smerte og komme tilbage endnu stærkere, afslutter Martin Ødegaard.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Arsenal
Champions League




































