Championship -Odemwingie fortsætter i Rotherham
2016-10-24 21:50:00
Foto: Getty Images

Odemwingie fortsætter i Rotherham

Peter Odemwingie har været klubløs siden sommer, men fortsætter nu karrieren hos Rotherham i den næstbedste engelske række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Peter Odemwingie har masser af Premier League-kampe for cv'et, men nu skal den 35-årige angriber tørne ud i den næstbedste engelske række hos Rotherham.

Odemwingie har været klubløs siden sommer, men Rotherham bekræfter nu på sin hjemmeside, at man har lavet en aftale med angriberen frem til januar.

Rotherham har da også alvorligt brug for en mand, der kan score nogle mål. Klubben har efter 14 runder kun vundet én kamp og scoret 14 mål, hvilket betyder, at klubben indtager en suveræn sidsteplads i den næstbedste engelske række.

Peter Odemwingie har senest været ejet af Stoke, hvor han i sidste sæson spillede fem kampe. I den sidste del af sidste sæson var han udlejet til Bristol City.

Odemwingie har tidligere tørnet ud for Cardiff og West Bromwich. Hans bedste periode havde han hos sidstnævnte. Her spillede han 90 kampe og scorede 31 kasser.

Odemwingies kontrakt med Rotherham skal godkendes af det engelske fodboldforbund og EFL.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce