2021-11-04 20:40:26

Odey så rødt da Randers smed to-målsføring

Efter en død første halvleg var Randers først helt oppe og flyve og siden helt nede og vende. Thomas Thomasbergs tropper gik fra fuld kontrol og en 2-0-føring tidligt i anden halvleg til nok engang at spille 2-2 mod Jablonec i Conference League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 4. runde

FT

RAN

2 - 2

JAB

46'
10
Vito Hammershøy-Mistrati
Mål
53'
20
Vojtech Kubista
Selvmål
73'
21
Tomas Cvancara
Mål
83'
22
Milos Kratochvil
Mål
90'
22
Stephen Odey
Rødt kort
90'
22
Vojtech Kubista
To gule kort

Randers skulle torsdag aften forsøge at hente en sejr hjemme over Jablonec, og dermed spille sig op i den øverste halvdel af Gruppe D i Conference League.

For Hestene var Björn Kopplin, Simon Tibbling og Alhaji Kamara tilbage i startopstillingen i forhold til weekendens Superliga-nederlag til FC Midtjylland, og Randers stillede dermed, med hvad der lignede stærkeste opstilling.

Det omvendte opgør i Tjekkiet endte 2-2 efter en sen Stephen Odey udligning, og med en sejr hjemme på Cepheus Park kunne Randers overhale Jablonec, og lægge sig i hælene på førerholdet fra AZ Alkmaar.

Randrusianerne gjorde hvad de kunne for at få sejren fra kampens start.

Efter seks minutter var først Tosin Kehinde og siden Alhaji Kamara ved at bringe holdet foran, men Kehinde stod offside på returen fra Kehindes flade langskud.

Chancen affødte en periode, hvor både Randers og Jablonec havde momenter med spil fremad banen, hvor blandt andet Kehinde fik afsluttet flere gange.

Godt og vel halvvejs i halvlegen var Randers alvorligt tæt på at komme foran, da Simon Tibbling efter godt opspil fra Odey slog et indlæg, som Kamara akkurat ikke fik afsluttet ordentligt på foran et frit mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Odey så rødt da Randers smed to-målsføring
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den brændte chance igangsatte en periode med lidt mere stilstand i kampen, selvom Randers nok engang blev farlige i det 35. minut, hvor Odeys hovedstød mod mål blev reddet på stregen.

Jablonec havde enkelte perioder, hvor de spillede sig tæt på, men det var Randers, der sad på spil og chancer frem mod pausen.

Med lidt held kunne Odey have bragt hjemmeholdet foran kort før pausen, men hans afslutning fra kanten af feltet strøg over det fjerne målhjørne.

Det blev ikke til mere i en første halvleg, der endte 0-0, hvor Randers burde have været foran ved pausefløjtet.

Randers vågnede efter pausen

De frustrerende forspildte chancer blev bragt til skamme lige efter fløjtet gik til anden halvleg.

På halvlegens første angreb bragte Vito Hammershøy-Mistrati Randers i front efter flot opspil fra Alhaji Kamara, og dermed stod kampen 1-0 efter bare 31 sekunders spil.

Det tændte tydeligvis noget i Randers-mandskabet, for føringen blev fordoblet bare fem minutter senere.

Et godt indlæg fra Tosin Kehinde blev sendt ind mod oplæggeren fra 1-0-målet Kamara, og selvom angriberen søgte bolden, endte det med at blive et selvmål af Vojtech Kubista, som snød sin egen keeper.

Dermed stod der 2-0 efter 52 minutters spil, og det gav ro på hos hjemmeholdet.

Randers var i kontrol, og tog energien ud af kampen, og det var kun få gange, Jablonec var tæt på at reducere.

Halvvejs i anden halvleg bragte Stephen Odey sågar kronjyderne i front med 3-0, men der var fløjtet for en korrekt offside kort forinden.

Cvancara kom ind og Jablonec vendte opgøret

Tomas Cvancara, som stod bag Jablonecs to scoringer i det omvendte opgør, blev bragt på banen efter en times spil, og det ændrede kampen.

Først var han tæt på at reducere for gæsterne, men Erik Marxen var vågen i et ellers uopmærksomt Randers-forsvar.

Alligevel gav indskiftningen et momentum til Jablonec, som med tyve minutter igen lykkedes med en del pasninger, og efter 73 minutter reducerede tjekkerne.

Det var netop Cvancara, som kom øverst på et hjørnespark, og selvom Patrik Carlgren havde handsken på, var det svært for keeperen at gøre nok ved det studsede hovedstød.

Det betød, at Jablonec, som indtil målet ikke havde gjort det store væsen af sig, pludselig var tilbage i opgøret med et kvarter igen.

Med 12 minutter igen var der voldsomme appeller fra Jablonec for et straffespark, men dommer Orel Grinfeld afviste appellerne for hånd på bolden, og Randers slap med skrækken.

Det samme var desværre ikke tilfældet fem minutter senere, set med danske briller.

Gæsternes Milos Kratochvil løb bagom bagkæden, der var på hælene i situationen, og med en finte rundede han Patrik Carlgren, som måtte fiske bolden ud af målet og erkende, at der stod 2-2 på måltavlen.

På dette tidspunkt i kampen var det lige før Randers skulle prise sig lykkelige for ikke at tabe, for initiativet var totalt blevet overtaget af Jablonec siden indskiftningen af Thomas Cvancara.

Kampen fik en rigtig ærgerlig afslutning for Randers, da Stephen Odey så direkte rødt for en albue i hovedet på en Jablonec-forsvarer.

I de døende sekunder så Kubista også rødt for gæsterne, da han indkasserede sin anden advarsel for en hård tackling på Lauenborg.

Det blev ikke til yderligere scoringer i opgøret, og Randers måtte tage sig til takke med ét point efter 2-2 igen mod Jablonec, som stadig indfinder sig på gruppens andenplads med fem point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 4. runde

FT

RAN

2 - 2

JAB

46'
10
Vito Hammershøy-Mistrati
Mål
53'
20
Vojtech Kubista
Selvmål
73'
21
Tomas Cvancara
Mål
83'
22
Milos Kratochvil
Mål
90'
22
Stephen Odey
Rødt kort
90'
22
Vojtech Kubista
To gule kort
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce