FC København har i de seneste dage været sat i forbindelse med Viktor Fischer, og nu er handlen officiel.
På klubbens Twitter-profil florerer en video med Viktor Fischer, som studerer forholdene på sin nye hjemmebane i Telia Parken.
Offensivspilleren har underskrevet en femårig kontrakt.
Den danske landsholdsspiller skifter hjem til dansk fodbold efter flere år i blandt andet Ajax, Middlesbrough og Mainz.