Gustav Fraulo er ny mand i Lyngby Boldklub.
Det bekræfter de kongeblå tirsdag formiddag.
Den 18-årige midtbanespiller er købt i Mafra, som har samme ejer som FC Midtjylland, og han har fået en aftale, der løber de næste fire og et halvt år.
Midtbanetalentet kalder skiftet for et perfekt match.
- Jeg har altid haft et rigtig godt indtryk af Lyngby Boldklub, og klubben har et godt ry for deres talentarbejde. Så jeg er rigtig glad for, at jeg nu kan kalde mig Lyngby Boldklub-spiller.
- Jeg tror på, at det er et perfekt match mellem Lyngby Boldklub og mig, og jeg glæder mig meget til at komme i gang på træningsbanen, møde mine nye holdkammerater og i det hele taget bare vise mig frem for alle i klubben. Jeg ser frem til at vise alle, hvad jeg kan, siger han til klubbens hjemmeside.
Fraulo nåede aldrig at få førsteholdsdebut for hverken FC Midtjylland eller Mafra.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Mafra
3F Superliga


























