14
FC Midtjylland har udvidet truppen med endnu en forsvarsspiller. Som ventet er den 28-årige Zsolt Korcsmar hentet i Vasas SC.
- Zsolt er en spiller, vi har fulgt i flere år. Vi blev første gang opmærksomme på ham i Greuther Fürth, da vi scoutede Tim Sparv i sin tid, siger sportsdirektør Claus Steinlein til fcm.dk og tilføjer:
- Zsolt er en spillende forsvarer, der også kan bruges på den defensive midtbane. Han er god i duellerne, stærk i luften, hurtig og samtidig god på bolden. Han er en meget komplet forsvarsspiller, og samtidig har han en god personlighed, som passer godt ind på holdet.
Korcsmar har skrevet tre år med FCM.


FC Midtjylland
Vasas Budapest
3F Superliga
1. Division






























