40
Randers FC siger efter denne sæson farvel til Colin Todd, og nu er afløseren på plads.
Valget er faldet på islandske Olafur Kristjansson, som i efteråret var cheftræner i FC Nordsjælland, inden Kasper Hjulmand tog over.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på banerne igen og træne en dansk klub. At det så bliver Randers FC, gør ikke glæden mindre. Jeg har altid haft stor respekt for det arbejde, der i mange år er blevet gjort i klubben, og jeg glæder mig til at skulle videreføre det, der allerede er blevet bygget op, siger Kristjansson til klubbens hjemmeside.
Kristjansson har fået kontrakt til sommeren 2018.


Randers FC
3F Superliga





























