Johnny Mølby er tilbage i Danmark efter en periode som assistent for Jess Thorup i Gent, og nu har han fået nyt job.
Den tidligere Viborg FF- og AC Horsens-træner skal således stå i spidsen for Vendsyssel FF i 1. division, bekræfter den nordjyske klub.
-Vi har fået den trænerprofil, vi har ledt efter. Johnny er en uhyre dygtig træner, og han kommer med en rigtig flot fodboldmæssig baggrund, siger sportsdirektør Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.
- I sine tidligere klubber har han samtidig bevist, at han kan udvikle et hold, en klub og de enkelte spillere i den rigtige retning.
- Derudover har Johnny nogle dygtige og spændende kompetencer, som vi tror på, kan flytte os i den rigtige retning og være medvirkende til, at vi spiller i toppen af NordicBet Ligaen i den kommende sæson, siger Ole Nielsen.
Johnny Mølby får Henrik Larsen som assistent.


Vendsyssel FF
































