Så er det på plads.
Fra den kommende sæson overtager Mike Tullberg tøjlerne på Dortmunds U23-mandskab. Det bekræfter tyskerne på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.
Danskeren får på samme tid forlænget sin kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2028, lyder det.
- Vi er overbeviste om, at han med sin viden og erfaring vil udvikle vores unge talenter og forberede dem bedst muligt til det professionelle niveau.
- Mike har en dyb identitetsfølelse med Boruissia Dortmund og har en imponerende 'track record' med vores U19-hold.
- Vi er glade for fortsat at have ham som en del af vores trænerteam og ser frem til den kommende sæson, siger sportsdirektør Lars Ricken til klubbens hjemmeside.
Tullberg har tidligere stået i spidsen for Dortmunds U23-hold, der betragtes som klubbens reservehold.
Siden har han primært stået for U19-holdet, mens han også har haft en kort periode som midlertidig førsteholdstræner i starten af dette år.
Danskeren overtager jobbet fra Jan Zimmermann.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Dortmund
Bundesliga
































