3F Superliga -Omskolet Jönsson: Bare glad for at spille
2015-11-30 08:29:01
Foto: Getty Images

Omskolet Jönsson: Bare glad for at spille

Rasmus Jönsson var omskolet til midtbanespiller i AaB’s sejr over Brøndby. Svenskeren var glad for at få chancen fra start.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rasmus Jönsson har hele karrieren spillet som angriber, men søndag blev svenskeren en erfaring rigere, da han startede på den centrale midtbane i AaB’s udekamp mod Brøndby.

Jönsson udfyldte rollen godt og var medvirkende til, at AaB hentede en 2-0-sejr.

- Det var første gang i min seniorkarriere, at jeg spillede midtbane. Jeg synes, det gik helt okay. Vi havde godt styr på dem, især i første halvleg, siger Jönsson.

- Jeg ved ikke, om jeg kommer til at spille på midtbanen igen, men efter en periode på bænken er jeg bare glad for, at jeg kom til at spille fra start igen. Så betyder positionen mindre.

Som angriber er Jönsson vant til, at det meste af spillet foregår bag ham. Som midtbanespiller var han midt i orkanens øje.

- Der var meget lige at vænne til. Tanken inden kampen var egentlig, at jeg skulle ligge meget i mellemrummet mellem midtbanen og angrebet, men som kampen udviklede sig, kom jeg længere tilbage, siger Jönsson.

Allerede efter otte minutters spil fik Jönsson en advarsel, da han nedlagde Rodolph Austin. Den aktion får Jönsson ros for af sin træner.

- Det klædte ham, for de her tilbageløb var måske noget af det man kunne frygte, at han ikke ville gøre. Han startede med at miste bolden, så det var flot gjort af ham, siger Søndergaard.

- Han kunne ikke fange ham, og så måtte han jo lægge ham ned. Det var fint defensivt af ham.

Rasmus Jönsson startede senest inde i Superligaen i 13. spillerunde 25. oktober.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce