Kotaro Uchino og Sho Fukuda er kommet til Brøndby uden de store engelskkundskaber.
Det har ført et par kærlige grin og sjove situationer med sig på træningsbanen i både Danmark og i Østrig, hvor de blågule lige nu er på træningslejr, men trænerstaben har også måttet sande, at integrationen forløber nemmere, når sproget er lidt mere på plads.
Det fortalte Frederik Birk efter onsdagens sejr over LASK Linz.
- Vi arbejder på at lære et par japanske gloser, så vi kan få dem rettet ind. Daniel Wass og co. sad med Google Translate den anden dag og forsøgte at finde ud af, hvordan man siger op og ned samt højre og venstre.
Cheftræneren slog fast, at den nye japanske duo ikke er helt på bar bund, når det kommer til engelsk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men læringskurven skal gerne være stejl, sagde Frederik Birk, der henviste til, hvordan Yuito Suzukis udvikling accelererede i sin tid, da han først begyndte at mestre sproget.
- Som det var med Suzuki, er det et fokusområde, som vi talte meget om i rekrutteringsprocessen. Vi skal have speedet deres engelskkundskaber op fra starten af. Selvfølgelig skal de lige lande i klubben og i landet, men engelsk kan accelerere deres videreudvikling, og det er vigtigt.
- Men lige nu har det givet grobund for et par smil, og fodbold er heldigvis et universelt spil. De skal finde hinanden på banen.
I praksis betyder det, at Kotaro Uchino og Sho Fukuda modtager intens engelskundervisning, ligesom Marianne Holm, der er caretaker i Brøndby, spiller en stor rolle.
Og så er der Nicolai Vallys.
Brøndby-profilen udviklede et tæt bånd til Suzuki, inden den japanske offensivspiller tog turen til Freiburg denne sommer.
- Yuito har vist sagt til Uchino, at han bare skal hægte sig på Vallys. Suzuki havde i hvert fald fortalt ham, at Vallys er en sød fyr. Så Vallys går rundt og smiler og holder om de to nye japanske gutter. De er gode fyre, men der er en sprogbarriere, vi skal have styr på.
- Det eksploderede først for alvor for Yuito, da han begyndte at forstå engelsk. Også selvom de er kloge, ydmyge og arbejdssomme. Jeg er fortrøstningsfuld, men det er også en skidesjov case, sluttede Frederik Birk.
21-årige Kotaro Uchino og 24-årige Sho Fukuda er landet i Brøndby på aftaler frem til sommeren 2029.
Begge kommer direkte fra fodbold i hjemlandet, hvor Uchino har spillet universitetsfodbold, mens Fukuda senest har repræsenteret Shonan Bellmare.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































