International -Ophævet Teksen fik debut i Næstved-sejr
Foto: Konyaspor
2021-10-03 14:54:37
Foto: Konyaspor

Ophævet Teksen fik debut i Næstved-sejr

Det tidligere Lyngby-talent Ertugrul Teksen har fået ophævet sin kontrakt med tyrkiske Konyaspor, og søndag debuterede han så for Næstved i 2. division. Det blev en 2-1-sejr over FA 2000.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 10. runde

FT

NÆS

2 - 1

FA2

7'
10
Frederik Emil Christensen
Mål
50'
20
Ahmed Hassan
Mål
54'
21
Lucas Lodberg
Mål

I januar skiftede Lyngby-talentet Ertugrul Teksen 3F Superligaen ud med en tilværelse i den tyrkiske klub Konyaspor.

Her blev han siden udlejet til 1922 Konya, men aftalen er ifølge SN.dk blevet ophævet, og nu tørner han så ud for Næstved.

Søndag kunne den 21-årige offensivspiller så debutere i sin nye klub, da FA 2000 kom forbi i 2. division.

Næstved jagtede førstepladsen, som Hillerød tog lørdag, mens FA 2000 jagtede oprejsning efter to kampe i træk uden sejr.

Det startede bedst for værterne, som efter kun syv minutter bragte sig på 1-0 ved Frederik Christensen.

Scoringen blev den eneste i de første 45 minutter, men efter pausen kom der hurtigt mere liv i kampen.

Fem minutter inde nettede Ahmed Hassan nemlig til 2-0 for Næstved, men gæsterne fra Frederiksberg lagde sig ikke ned.

Så kun fire minutter senere blev reduceringen sendt i nettet til 1-2 ved Lucas Lodberg.

Dermed skulle Næstved altså holde føringen hjem, og det kom Teksen på banen for at hjælpe med i slutningen af kampen, hvor det blev til godt 25 minutters spilletid.

Det lykkedes for Teksen og hans nye holdkammerater at holde føringen, og dermed endte det altså 2-1 til Næstved, der er tilbage på toppen af 2. division.

FA 2000 er nummer ni.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 10. runde

FT

NÆS

2 - 1

FA2

7'
10
Frederik Emil Christensen
Mål
50'
20
Ahmed Hassan
Mål
54'
21
Lucas Lodberg
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce