2023-11-21 16:57:56

Oscar Højlund sparkede de danske talenter videre

Det danske U19-landshold er klar til det næste stadie i EM-kvalifikationen efter en 2-1-sejr over Frankrig, hvor Oscar Højlund og Adam Daghim kom på tavlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 3. runde

FT

DU1

2 - 1

F19

Det danske U19-landshold er på jagt efter en historisk EM-slutrunde.

Aldrig tidligere har de danske talenter formået at kvalificere sig, men tirsdag kunne Morten Eskesens tropper tage et stort skridt.

I det første stadie af kvalifikationen sluttede Danmark af med et opgør mod Frankrigs talenter, hvor en sejr med sikkerhed ville sende danskerne videre til UEFA Elite Rounds.

Men kampen begyndte som et mareridt.

Efter kun tre minutter havde franskmændene passeret FC Københavns Theo Sander i målet ved Aboubaka Soumahoro.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U19 -Oscar Højlund sparkede de danske talenter videre
Foto: Martin Sylvest/Martinsylvest/Ritzau Scanpix

Målet kom efter et hjørnespark, hvor den danske defensiv så passivt til.

Danskerne formåede dog at svare igen, hvor Adam Daghim skabte balance i regnskabet lige inden pausen.

Her slog danskerne til på en omstilling, hvor Daghim blev spillet fri i dybden, og så kunne RB Salzburg-talentet sikkert sende bolden i mål.

Højlund blev den danske helt

I anden halvleg blev glæden endnu større for de danske talenter, da anfører Oscar Højlund også ville lege med.

Efter 63 minutter slog FCK-talentet til efter forfærdeligt forsvarsspil af Elyaz Zidane, som forsøgte at drible i eget felt.

Han mistede så bolden, som endte lige for fødderne af Højlund, der på kanten af feltet sikkert sparkede bolden ind i netmaskerne.

I slutfasen pressede Frankrig på, selv om de havde fået smidt Noah Lahmadi ud.

Her kom blandt andet Eli Junior Kruopi frem til en kæmpe chance, da han fik en friløber, men Theo Sander hev en flot redning frem.

Dermed sikrede Danmark sig en vigtig 2-1-sejr over Frankrig

Morten Eskesens mandskab er nu videre fra gruppen på førstepladsen med syv point efter tre kampe, og det giver dem en plads i UEFA Elite Rounds.

Her skal Danmark kæmpe om en billet til U19-EM i 2024.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 3. runde

FT

DU1

2 - 1

F19

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce