Om ganske kort tid skydes VM 2022 i Qatar i gang, og de kommende dage kan du få info om de respektive grupper og landshold. Besøg bold.dk's VM-side her.
Kroatien er at finde i gruppe F sammen med Belgien, Marokko og Canada. De to hold, der går videre fra gruppe F, skal i ottendedelsfinalen møde hold fra gruppe E, som indeholder Tyskland, Spanien, Costa Rica og Japan.
Det kroatiske landshold hev VM-billetten i hus i kvalifikationsspillets sidste runde af gruppespillet, hvor de med en sejr over Rusland stjal førstepladsen i sin gruppe.
Efterfølgende har kroaterne leveret solide takter i Nations League, hvor de vandt gruppe 1 i liga A foran Danmark, Frankrig og Østrig.
Kroatien har deltaget i fem VM-slutrunder tidligere og har sølvmedaljerne i 2018 som sit hidtil bedste resultat.
Artiklen fortsætter efter billedet

På papiret er Belgien favorit til at vinde gruppe F, men det kroatiske landshold kan på en god dag give belgierne kamp til stregen, mens de også bør være en tand bedre end både Costa Rica og Japan.
Real Madrid-kreatøren Luka Modric er trods sine 37 år Kroatiens helt store profil, og midtbanespilleren har flere gange vist, at han kan løfte holdet, når der er behov for det.
Som optakt til VM-slutrunden har Kroatien planlagt en testkamp mod Saudi Arabien. Kampen spilles onsdag den 16. november klokken 11:00 på Mrsool Park i Riyadh.
Kroatiens kampprogram:
Onsdag den 23. november 11:00 Marokko-Kroatien
Søndag den 27. november 17:00 Kroatien-Canada
Torsdag den 01. december 16:00 Kroatien-Belgien


VM
Kroatien

































