Om ganske kort tid skydes VM 2022 i Qatar i gang, og de kommende dage kan du få info om de respektive grupper og landshold. Besøg bold.dk’s VM-side her.
Serbien er at finde i gruppe G sammen med Brasilien, Cameroun og Schweiz. De to hold, der går videre fra gruppe G, skal i ottendedelsfinalen møde hold fra gruppe H, som indeholder Portugal, Uruguay, Ghana og Sydkorea.
Det serbiske landshold overraskede stort i kvalifikationen til VM, da serberne ubesejret formåede at vinde deres kvalifikationsgruppe foran Portugal. Førstepladsen betød, at Serbien tog den direkte vej til slutrunden i Qatar.
Serbien har som selvstændig nation deltaget ved to VM-slutrunder i henholdsvis 2010 og 2018. Ved begge slutrunder blev gruppespillet endestationen.
På papiret ligner det, at Serbien skal kæmpe med Cameroun og Schweiz om andenpladsen, da Brasilien må siges at være storfavorit til at tage førstepladsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Serbien har på det seneste vist god form, i Nations League vandt serberne gruppe 4 i liga B, da det blev til en samlet sejr over Norge, Slovenien og Sverige.
Serberne har flere store stjerner i truppen, blandt nøglespillerne er stærke Aleksandar Mitrovic og Sergej Milinkovic-Savic, mens også Dusan Vlahovic, Dusan Tadic og Filip Kostic kan gå hen og blive træner Dragan Stojkovic’ esser i ærmet.
Trods den korte forberedelsestid er det lykkedes serberne at presse en testkamp ind fredag den 18. november. Her tørner Serbien sammen med Bahrain for at finpudse formen før slutrunden.
Serbiens kampprogram:
Torsdag den 24. november 20:00 Brasilien-Serbien
Mandag den 28. november 11:00 Cameroun-Serbien
Fredag den 02. december 20:00 Serbien-Schweiz


VM
Serbien

































