Der skal mere fodboldkompetence ind i Parken.
Klubben er ikke kun på jagt efter en afløser for Sune-Smith Nielsen på sportsdirektørposten, man leder også efter et nyt medlem til klubbens fodboldudvalg. Det skal styrkes med viden og kompetence.
Det slog Parkens formand, Henrik Møgelmose, flere gange fast på den årlige generalforsamling tirsdag, hvor et par hundrede aktionærer var samlet i Parken.
- Det skal nødvendigvis ikke være en tidligere spiller, der får plads i fodboldudvalget. Det kan godt være en tidligere fodboldagent eller andre, der har kompetencen til at sidde i udvalget, forklarer Henrik Møgelmose, der ellers kunne se ned på banen for at finde to FCK-ambassadører med viden om FCK helt fra bunden.
Både Thomas Delaney og Mathias Zanka Jørgensen er spillere med hjertet på rette sted.
De har spillet mange år i FCK, men har selvfølgelig udfordringen i, at de stadig er aktive og derfor får svært ved at få plads i udvalget.
Artiklen fortsætter efter billedet


- Lige nu har jeg en liste med ti navne, som vi skal have barberet ned. Det sker allerede på et møde i denne uge, hvor vi samles for at diskutere emnerne, forklarer Henrik Møgelmose, der har svært ved at købe præmissen om, at man skal have spillet fodbold for at have forstand på det.
- Jeg har siddet i Parkens bestyrelse i 16 år. 16 år, hvor jeg har beskæftiget mig indgående med fodbold.
- Så det narrativ om, at jeg ikke har forstand på fodbold, køber jeg simpelthen ikke, siger Henrik Møgelmose, der har en deadline, som er 15. juni.
På det tidspunkt vil han gerne have det nye medlem af fodboldudvalget på plads, lige som en sportsdirektør skal være ansat og klar til at træde til i sommervinduet.
I dag består Parkens fodboldudvalg af følgende personer: Parkens næstformand Michael Stenskrog, Parkens direktør Jacob Lauesen, Parkens formand Henrik Møgelmose, storaktionær Lars Seier, økonomidirektør i Parken Lars Ypkendanz samt den siddende sportsdirektør i FC København.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere


FC København
3F Superliga





































