



FC Barcelona er allerede sikret titlen som spansk mester, men sæsonen er endnu ikke helt færdigspillet.
Derfor skulle Hansi Flicks mandskab søndag aften i aktion på hjemmebane, hvor Real Betis lagde vejen forbi.
28 minutter inde i kampen åbnede Raphinha ballet, da han sparkede bolden i netmaskerne direkte på frispark.
Selvsamme Raphinha gjorde det efter pausen til 2-0, da han opsnappede en fejlaflevering i Betis-forsvaret og lagde bolden ned i hjørnet.
Gæsterne fra Sevilla bragte spændingen tilbage i opgøret, da Isco reducerede til 1-2 efter 69 minutter, hvor han sparkede et straffespark i mål.
Det varede dog kun fem minutter før, at Joao Cancelo bragte Barca foran med 3-1 på et flot langskud med indersiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

I kampens afslutning blev Robert Lewandowski udskiftet fra Camp Nou for sidste gang i karrieren. Polakken er nemlig fortid i klubben, når sæsonen går på hæld.
Udskiftningen satte gang i store klapsalver og en rørende hyldest, hvor hovedpersonen selv var i tårer. 37-årige Lewandowski har scoret 119 mål i 191 kampe for Barcelona.
Da der ikke blev scoret yderligere, sluttede kampen 3-1 til Barca.
Resultatet betyder, at Hansi Flicks mandskab har 94 point. Betis har 57 point og er allerede sikret femtepladsen, der giver adgang til Champions League.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Real Betis
Barcelona
La Liga



































