39-årige Johan Wiland har mandag meddelt, at han stopper karrrieren, da en skulderskade har voldt målmanden så store problemer, at det ikke giver mening at fortsætte.
I et interview på Hammarbys hjemmeside sætter Wiland ord på karrierestoppet:
- Det er selvfølgelig meget sørgeligt at være tvunget til at forlade fodbolden på grund af en skade, men på samme tid er det en beslutningen, der har været på vej, og det føles godt, at den nu er taget. Jeg har haft tid til at tænke over forskellige scenarier, og selvfølgelig vil jeg savne fodbold, men det føles stadig som den rette beslutning, siger Wiland.
Han kunne godt se sig selv fortsætte i en rolle udenfor banen:
- Jeg har selvfølgelig tænkt meget på, hvad der skal ske nu, undervejs i denne periode. Det som er vokset frem er, at jeg gerne vil bidrage uden for banen, hvis den samme vilje findes hos klubben.
- Det er også en dialog Jesper (Jansson, sportschef, red.) og jeg har haft. Om det bliver til noget, ved jeg ikke, men det må fremtiden vise.
- Jeg har i hvert fald haft en rigtig god tid i Hammarby, og jeg er taknemlig for den støtte, jeg har fået fra holdkammerater og folk i klubben – og fra alle tilhængerne. Tiden her har givet mig meget, og jeg vil gerne give tilbage.
Wiland spillede i Hammarby fra sommeren 2017 til nu – han nåede 47 kampe.


Hammarby
Allsvenskan




























