Phil Foden er årets spiller i Premier League.
Det har ligaen meldt ud på sin hjemmeside, hvor man hylder Foden for en fantastisk sæson for Manchester City, som har budt på 22 mål og ti assists.
- Phil Foden har udviklet sig til en af de mest spændende og bedste fodboldspillere på planeten.
- Du føler altid, at det umulige er muligt, når han er på bolden, alt imens han holder dig tryllebundet, når han glider forbi forsvarsspillerne. Hvem vil ikke gerne se ham spille fodbold?, siger Mark Schwarzer, som er en del af prispanelet.
Det er fjerde gang, at en City-spiller vinder prisen som årets bedste, da Erling Haaland, Kevin De Bruyne og Ruben Dias også har vundet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Foden vandt prisen, da han har modtaget flest stemmer fra fans og panelet af fodboldeksperter.
Han slog Erling Haaland, Alexander Isak, Martin Ødegaard, Cole Palmer, Declan Rice, Virgil van Dijk og Ollie Watkins.
Foden er på vej til at skrive historie med Manchester City, da man med et nyt mesterskab søndag er det første hold i Premier League til at vinde titlen fire år i træk.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Manchester City
Premier League




































