2026-05-20 14:00:00

Wass om FCK-finalen: Europa er alfa og omega

Daniel Wass mener en klub som Brøndby skal jagte mere end den fjerdeplads, holdet fik i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - Final. runde

I morgen d. 21. maj 18:30

BIF

vs

FCK

Brøndby mod FC København.

Et gigantisk derby med meget på spil.

En vinder og en kæmpe taber står tilbage, når Morten Krogh har fløjtet af for Superligaens sidste kamp torsdag kl. 20.20.

For Daniel Wass er det en stor glæde at stå i en finale mod netop FC København.

- Det er fantastisk med et derby. Det er den fedeste kamp i Danmark. Og nu står der rigtig meget på spil, fordi det er en finale for begge mandskaber, siger Daniel Wass, der ikke automatisk blåstempler sæsonen, hvis Brøndby ender med at vinde.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Wass om FCK-finalen: Europa er alfa og omega
Foto: Dennis Jacobsen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

- Jeg ved ikke om sæsonen er godkendt, hvis vi vinder.

- Vi jagter altid meget mere i den her klub. Men det at være med i Europa er alfa og omega for Brøndby, siger Daniel Wass, der kan se tilbage på en lettere kaotisk periode, hvor Brøndby blot har vundet tre af de 17 seneste kampe i Superligaen.

Sidste udkald
Han kom hjem til Brøndby i 2022 for at hjælpe klubben til et mesterskab og et europæisk ligaspil.

Ingen af delene er foreløbig lykkes, selv om det var meget tæt på i 2024, da Brøndby stod med guldet i hænderne, men tabte til AGF og sendte mesterskabet til FC Midtjylland.

Nu er det sidste udkald for Daniel Wass, der har meddelt, han stopper karrieren, når den nuværende kontrakt udløber næste sommer.

- Derbys har helt deres eget liv. Vi skal fokusere på os selv i sådan en kamp. Det handler om at få en god start og samtidig lægge et stort tryk på modstanderen, mener Daniel Wass, der var placeret på bænken senest mod FC Midtjylland

- Det var et trænervalg at sætte mig på bænken i søndags. Det er ikke første gang, jeg sidder på bænken.

- Jeg forventer ikke noget. Det er Steve (Cooper, red.), der vælger de 11 bedste på dagen, siger Daniel Wass, der har meldt sig klar til at sparke straffespark, hvis det bliver nødvendigt mod FCK.

Situationen er den, at ender kampen uafgjort efter forlænget spilletid, skal vinderen findes i en straffesparks-konkurrence.

- Hvis jeg kan holde så lang tid, skal jeg nok sparke straffespark, siger Daniel Wass med et skævt smil.

Podcast Cover

FCK og FCM jagter Beijmo

Hattrick | Afsnit 84

Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.

Læs mere
-19:45

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - Final. runde

I morgen d. 21. maj 18:30

BIF

vs

FCK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce