2025-07-28 20:03:00

Piloter skal styrke skotske dommeres VAR-beslutninger

Det skotske fodboldforbund har tilknyttet to piloter, der skal hjælpe dommerne med at holde hovedet koldt primært i VAR-situationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Når intensiteten er højest under en kamp, skal dommerne kunne holde hovedet koldt.

Især når der skal tages en vigtig VAR-beslutning, hvor fokusset på dommerne er rigtig stort.

Det store pres har man taget alvorligt i Skotland. I hvert fald har man taget en lidt alternativ metode i brug.

For at styrke især kommunikationen mellem dommerne på banen og dommerne i VAR-vognen har det skotske fodboldforbund valgt at kalde to piloter ind til at undervise.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Piloter skal styrke skotske dommeres VAR-beslutninger
Foto: Clive Rose/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skriver BBC.

Piloterne skal lære dommerne, hvordan de agerer i pressede situationer. 

Noget som de har meget erfaring fra i luften, hvor det kan gælde liv eller død.

Blandt andet handler det om, hvorvidt man stiller åbne spørgsmål til hinanden, som kan være mere uklare end et ja-nej-spørgsmål.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce