Mauricio Pochettino har sin amerikanske trup klar til sommerens VM-slutrunde.
Landstræneren har udpeget de 26 spillere, som skal forsøge at levere et stort resultat for værtsnationen, men det har ikke været uden problemer.
Pochettino får nu kritik for den måde, som han valgte at udføre udtagelsen på.
Den tidligere Tottenham-manager valgte blot at sende en mail ud til spillerne med, om hvorvidt de var udtaget eller ej.
De spillere, som Pochettino valgte at vrage, har han slet ikke været i kontakt med for at forklare, hvorfor de respektive spillere alligevel ikke skal med til VM på hjemmebane.
Det drejer sig blandt andre om Diego Luna og Tanner Tessmann.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men Pochettino mener, at det var den rigtige måde at gøre det på.
- Det var ikke tidspunktet til at inspirere, det var tidspunktet til at kommunikere truppen. Det sværeste er, at det er smertefuldt. Det er smertefuldt, fordi jeg virkelig ved, hvad det betyder at være ude af truppen.
- Jeg har selv været spiller. Når jeg ikke kom med, havde jeg ikke lyst til, at træneren ringede til mig. Hvis jeg spørger, hvorfor jeg ikke er i truppen, hvad skal de så sige? De kommer til at lyve.
- Hvis jeg ringer, handler det om mig selv. Hold op, det er noget bullshit, udtaler Mauricio Pochettino ifølge the Athletic og tilføjer.
- Hvis spillerne ikke er udtaget, kommer de ikke til at høre fra mig. Jeg bekymrer mig. I to uger sov jeg ikke.
Et af de overraskende valg i udtagelsen var Giovanni Reyna, da Gladbach-spilleren ikke var spået de store chancer.

FIFA VM
USA





































