2025-08-06 21:34:54

Pokaldrama: AaB sendte lokalrivalerne ud efter 120 minutter

Der måtte forlænget spilletid til, før AaB kunne spille sig videre i Oddset Pokalen med en 2-1-sejr over Vendsyssel FF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 2. runde

FT

BRA

1 - 3

VEN

Der var lagt op til lidt af et rivalopgør i Oddset Pokalen onsdag aften.

AaB havde taget turen lidt nord på for at møde Vendsyssel FF.

En lidt uheldig lodtrækning mellem et hold fra Betinia Liga og CampoBet 2. division, men i det mindste gav det en på spændende duel i Nordjylland.

Det var dog ikke den mest spændende første halvleg. 

AaB satte sig på spillet, men kombinationerne førte ofte ikke til noget.

Det var faktisk Vendsyssel, der havde det største tilbud efter cirka en halv time, men AaB-målmand Vincent Müller parerede et skud fra venstre side godt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Pokaldrama: AaB sendte lokalrivalerne ud efter 120 minutter
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Kelvin John fra AaB havde et godt tilbud kort før pausen, da han fik et helt frit hovedstød inde i feltet, men bolden gik forbi.

Vi skulle dog hen i anden halvleg, inden kampen rigtigt kom i omdrejninger.

Og det var Mads Bomholt, der sørgede for det. AaB gennemførte en hjørnesparkskombination, hvor en aflevering blev sendt mod kanten er feltet. Her stod Bomholt, som sparkede den ind til 1-0 i fjerneste hjørne blandt venner og fjender.

Kelvin John var kort efter sluppet udenom Vendsyssels målmand, men endnu engang var han uskarp.

Det var Lasse Steffensen i den grad også, da han fik serveret et helt frit hovedstød tæt indenunder mål, men angriberen sendte bolden over AaB's mål.

Da AaB var på vej mod sejren begyndte frustrationerne at stige. Først opstod der tumult efter et hjørnespark, inden Lasse Steffensen tilsyneladende nikkede en skalle. Den situation kan du se her.

AaB kunne dog ikke holde føringen, da de i det 94. minut begik et straffespark. 

Magnus Munck stod klar ved pletten, og han eksekverede til stor glæde for de mange fremmødte vendelboer. Dermed gik opgøret i forlænget spilletid.

Det kunne godt ses, at spillerne havde 90 minutter bag sig. Benene så tunge ud, og spillet flød ikke så hurtigt.

Der skulle derfor lidt af en tilfældighed til, før næste mål kom. Og det var Kelvin John, der havde været uskarp i løbet af kampen, som prøvede et skud fra distancen.

Den ramte stolpen, inden den ramte Vendsyssels målmand i ryggen og gik ind. 

Vendsyssel havde svært ved at lægge et ordentligt tryk, men de fik en stor chance til sidst tæt indenunder mål. Hovedstødet blev dog mistimet, og dermed kunne AaB tage sejren og videre avancement i Oddset Pokalen.

Der blev spillet flere pokalopgør onsdag. Esbjerg vandt 2-1, mens BK Frem røg ud.

Resultater fra Oddset Pokalen onsdag:
Allerød 2-2 (2-4 efter FS) Brønshøj
B 1909 1-0 FC Sønderborg
Husum BK 1-6 Holbæk
Marienlyst 1-2 Esbjerg fB
Oksbøl 4-1 Billund
Holstebro 2-2 (2-4 efter FS) Odder
Ledøje Smørum Fodbold 0-0 (1-0 efter Str.) BK Frem
OKF 0-5 Vanløse
Vendsyssel 1-1 (1-2 efter FS) AaB

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 2. runde

FT

BRA

1 - 3

VEN

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce