- Normalt plejer jeg at vinde trofæer i min anden sæson. Det er hele ideen.
Sådan sagde Ange Postecoglou på et efterhånden berømt pressemøde forud for sæsonstarten i august 2024.
Her ni måneder senere har Tottenham haft en historisk dårlig Premier League-sæson, imens klubben fortsat har muligheden for at vinde sit første europæiske trofæ i mere end 40 år, når Manchester United venter onsdag i Europa League-finalen.
Fortryder Ange Postecoglou så den udtalelse tidligere på sæsonen, som kan bide ham i knæhaserne, hvis et nederlag - og efterfølgende en sandsynlig fyring - bliver en realitet i midtugen?
- Det var bare et spørgsmål om fakta, sagde australieren i et interview med Optus Sport og fortsatte:
- Jeg tænker, at min fejl var at besvare et spørgsmål præcist. For fremtiden har jeg lært at lyve, så folk får det mere komfortabelt med det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Faktum er, at uanset hvor jeg har været, har jeg vundet noget i min anden sæson, og jeg har stadig chancen for at gøre det her.
- Jeg har ikke tænkt mig at lade det passere, bare fordi nogle mennesker er bange for at høre mig fortælle, hvad min reelle historik og statistik siger.
Adspurgt om australieren fortryder sin udtalelse, lukkede han den helt ned:
- Hvorfor skulle jeg fortryde noget, som jeg er stolt af? Lev dit liv og vær stolt af, hvad du har udrettet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Tottenham
Europa League



































