3F Superliga -Poulsen foretog afgørende ændringer: Ingen tvivl om det
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
2026-07-26 10:46:00
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Poulsen foretog afgørende ændringer: Ingen tvivl om det

Jakob Poulsen var glad for at se, at nogle af de ændringer og indskiftninger, han foretog i anden halvleg, var med til at vende kampbilledet rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

AGF

1 - 1

BIF

53'
01
Bartosz Slisz
Mål
84'
11
Kristian Arnstad
Mål på straffe

Brøndby IF kom bedst ud til anden halvleg i lørdagens kamp mod AGF.

Gæsterne fra Vestegnen fik tilmed scoret, da de små ti minutter inde i halvlegen gjorde det til 1-0 efter et hjørnespark.

De danske mestre havde svært ved rigtig at svare igen, og derfor måtte cheftræner, Jakob Poulsen, lave et par ting om.

Efter en god time satte han Jens Jønsson og James Bogere ind i stedet for Mikael Anderson og Sebastian Jørgensen.

Det betød blandt andet, at Tobias Bech og Kristian Arnstad vendte tilbage til deres 10'er-positioner, som var deres faste udgangspunkt i mesterskabssæsonen.

Både det og indskiftningerne var med til at ændre kampbilledet, fortæller cheftræneren efter opgøret.

- Det var helt klart med til det, ingen tvivl om det.

- Jeg synes også, at Jens (Jønsson, red.) kommer ind og kræver bolden utroligt meget, og han vil gerne spille fremad, og det var også med til at ændre det, siger Jakob Poulsen til Bold og den øvrige presse.

Mestertrænerne peger dog også på, at Brøndbys mål var et mindre chok, som lige skulle ud af systemet, inden de presse den anden vej.

- Vi indkasserede standardscoring i starten af anden halvleg, og den skulle lige rystes af os, og det var måske også en del af forklaringen, at den lige skulle helt væk. Men så er jeg glad for, at vi blev ved med at trykke på til det sidste og forsøge og forsøge - dog uden den nødvendige kvalitet.

Flere aktører fra opgøret har peget på, at det var kamp, hvor de to mandskaber havde en halvleg hver.

AGF møder Lyngby i næste runde, mens Brøndby får besøg af Viborg.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

AGF

1 - 1

BIF

53'
01
Bartosz Slisz
Mål
84'
11
Kristian Arnstad
Mål på straffe
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce